Skrevet af on maj 31, 2018

Der er ingen grund til at gå rundt og være ked af et stort mellemrum mellem tænderne efter en tand, som er knækket eller faldet ud. Tænder er noget, som på en gang er meget stærke og meget skrøbelige. Tænderne kan knuse hårde grøntsager og sejt kød, men går de først i stykker eller får skader, så kan de være enormt svære at reparere. Der er derfor mange, som er af den opfattelse, at en ødelagt eller knækket tand er en permanent tilstand, som man lige så godt kan droppe tanken om at gøre noget ved. Læs mere her.

Men faktisk har tandlægerne udviklet en række forskellige løsninger, som kan få ødelagte eller knækkede tænder til at se rigtig flotte ud igen. En af disse løsninger, og samtidig en af de mest effektive og populære, er en tandbro. En tandbro er en metode, hvor man bruger de to intakte tænder på begge sider af den ødelagt tand, til at fæstne en ny, kunstig tand på. På den måde er tanden stabil, og den kommer til at passe godt sammen med de allerede eksisterende tænder.

Dette kan ødelægge tænderne

Der er mange grunde til, at man kan få brug for en tandbro. Når det kommer så vidt, at en tand er helt ødelagt eller helt knækket, så skyldes det sjældent dårlig tandhygiejne, men derimod ulykker eller uhensigtsmæssige situationer. For eksempel er det meget typisk, at man i forbindelse med et fald under for eksempel sport kan falde og slå et stykke af en tand. Under fester kan man også komme til skade på en glasflaske. Når tanden knækker i større eller mindre grad, så kan roden blive beskadiget. Og når roden går i stykker, så dør tanden – og den kan risikere at falde ud eller skulle trækkes ud.

Der er ikke mange, som er glade for at gå rundt med en ødelagt eller helt forsvundet tand. Et mellemrum, hvor tanden skulle have været, tiltrækker sig opmærksomhed. Det er noget folk lægger mærke til, og det kan skabe en idé om, at man har dårlig tandhygiejne, også selvom det i virkeligheden slet ikke er derfor, at man har mistet sin tand. Tænderne repræsenterer en rigtig meget, og de er en vigtig del af førstehåndsindtrykket. Skal man gøre noget godt for sig selv, så skal man derfor få lavet en tandbro så hurtigt som muligt, når uheldet er ude.

Beskyt dine tænder, når du er ude

En tandbro er en god løsning, når først skaden er sket. Men det er en dyr behandling, og i første omgang vil man jo helst undgå overhovedet at skulle tage stilling til et problem med tænderne. Derfor kan det være smart at forebygge. Dyrker man en sport med masser af kontakt og risiko for styrt, så kan man for eksempel bruge en tandbeskytter. Og er man til fest, så kan man vælge øl på dåse i stedet for øl, som bliver serveret i glasflasker – så er risikoen for ødelagte tænder betydeligt mindre.

Skrevet i:sundhed
Tags:

Kommentarer

Vær den første til at kommentere

Efterlad en besked

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*